Drømmekvarteret er mindfulness for børn
Drømmekvarteret
What is it about?
Drømmekvarteret er mindfulness for børn. De fantasifulde drømmerejser giver en rolig pause i hverdagen og støtter samtidig børnene i at visualisere helt almindelige indtryk og skabe deres egne indre billeder.
App Store Description
Drømmekvarteret er mindfulness for børn. De fantasifulde drømmerejser giver en rolig pause i hverdagen og støtter samtidig børnene i at visualisere helt almindelige indtryk og skabe deres egne indre billeder.
Drømmerejserne er opfundet af skolelærer Farnoush Bassri, som i sit arbejde ofte oplevede, at eleverne havde behov for et roligt øjeblik i løbet af dagen. Da børn og forældre begyndte at efterspørge hendes mindfulness-øvelser til brug udenfor skoletid, udviklede hun sammen med psykolog Ditte Sø og producer Frederik Nordsø, de fem rejser som findes i app’en. Hver især giver de fem drømmerejser børnene mulighed for at etablere en pause ved at lukke øjnene, lytte og bruge deres fantasi. Undervejs visualiseres helt almindelige indtryk og fornemmelser som nysgerrighed, kulde, velbehag og varme. Rejserne støtter børn i at lære at slappe af og mærke fornemmelser og følelser, når de skaber deres egne indre billeder. Både modige og mere forsigtige børn kan trygt begive sig ud på eventyr i Drømmekvarteret.
App’en er brugervenlig og kan betjenes af barnet selv. Et engangsbeløb på 50 kroner giver adgang til fem drømmerejser, der varer 5-14 minutter og sammenlagt 50 minutter.
Anbefalinger fra børn og forældre
Jeg har igennem hele mit professionelle virke som musiker, komponist og forfatter til bogen "Ud af musikken" beskæftiget mig indgående med musikkens mange kvaliteter og musikkens magi. Ikke bare som kunstnerisk nydelse eller medrivende soundtrack til fest og farver, men også som katalysator for indre ro, koncentration og fordybelse.
Musik kan på et splitsekund og på fuldstændig magisk vis flytte vores opmærksomhed, vores fokus og vores følelsesliv fra ét univers til et andet, uden at aktivere de intellektuelle filtre, der i hverdagen fylder os med vaner, tro og mistro, ind i mellem på bekostning af det intuitive, på bekostning af inspirationen, på bekostning af ægte fordybelse.
Drømmekvarteret bringer børn i alle aldre i umiddelbar kontakt med den ro, som er så sund for sjælen og som er en uvurderlig kontrast til en ofte hektisk og ihvert fald mættet dagligdag, og jeg kan derfor kun på det varmeste anbefale projektet, som også mine egne børn har haft umådelig glæde af.
- Benjamin Koppel
Børneudtalelser:
Laura 11 år: Drømmerkvarteret er rigtig dejligt, fordi hvis man er ked af det eller er sur eller sådan noget, så hjælper det, fordi jeg får det ud af min krop og bliver gladere, og når man går tilbage til sin klasse, er man helt afslappet og har det skønt. Ps. Jeg elsker det værksted. Hilsen Laura
Viola 8 år: Drømmekvarteret er dejligt og afslappende, og hvis man er sur og ked af det, bliver man glad. Man falder næsten i søvn, og det er rart. Det er dejligt at ligge ned i skoletiden eller sidde op med lukket øjne. Ps. Jeg elsker det. Kh Viola.
Miel 11 år: Jeg kan godt lide Drømmekvarteret, fordi man næsten falder i søvn og man kan lytte og mærke sin krop.
Molly 10 år: Drømmekvarteret er dejligt. Man får ro i hele kroppen, jeg falder næsten helt i søvn, og jeg elsker det.
Personerne bag Drømmekvarteret
Farnoush Bassri
Folkeskolelærer Farnoush Bassri har læst pædagogisk filosofi på DPU og arbejdet på Freinetskolen i København de sidste seks år. Hun har i mange år har haft praktisk erfaring med udførelsen af mindfulness for børn og testede først idéen til Drømmekvarteret via sit arbejde.
Ditte Sø
Psykolog Ditte Sø har arbejdet med børn og unge, siden hun blev færdiguddannet fra Københavns Universitet. Efter en efteruddannelse i kognitiv terapi for børn og unge var hun med til at opstarte Efterskolen Epos på Als.
Frederik Nordsø
Den anerkendte producer, komponist og musiker Frederik Nordsø har arbejdet med en danske og internationale kunstnere som f.eks. Brandy og Christopher, og han har vundet utallige priser for sit arbejde.
Mikkel Nordsø
Er guitarist på musikken komponeret til Drømmekvarteret.
AppAdvice does not own this application and only provides images and links contained in the iTunes Search API, to help our users find the best apps to download. If you are the developer of this app and would like your information removed, please send a request to takedown@appadvice.com and your information will be removed.