* Læsning og skrivning for alle børn fra 6 – ca
Tim og Trine i dårligt humør
What is it about?
* Læsning og skrivning for alle børn fra 6 – ca.11 år *
App Details
App Screenshots
App Store Description
* Læsning og skrivning for alle børn fra 6 – ca.11 år *
- Vælg mellem 3 sværhedsgrader (lix 4, 10 og16)
- Læs og vælg på rød eller grøn knap de sætninger, som passer til hvert af de 12 sjove billeder.
- Tryk på et ord i en sætning, og ordet bliver læst op.
- Skriv din egen sætning efter hvert billede og få stavehjælp fra ordlisten.
- Tryk på ”Se bog”-knappen og se din egen version af ”Tim og Trine i dårligt humør” med de valgte sætninger og din egen tekst i bogen.
- Skriv navn eller titel på forsiden og gem pdf.bogen i en reolapp, f.eks. iBooks, og læs den op for en ven.
Vi er med Tim og Trine i skole på en af de dage, hvor det meste går galt. Trine er ikke i humør til at læse, og Tim bliver vred over de opgaver, han ikke kan løse. I frikvarteret er han for vild, og en kammerat skubber ham væk. Her er masser af situationer at identificere sig med. Gennem barnets valg af sætninger er der et godt grundlag for at snakke om, hvad der kan være svært i skolen, og hvilke følelser og reaktioner det kan fremkalde inde i een selv.
At både de valgte sætninger og barnets egen tekst kan gemmes i f.eks. iBooks og mailes til læreren, giver den voksne en oplagt mulighed for at se, hvad der rører sig i barnet og tage fat i de svære situationer "udefra og ind".
Samtidig med træning af læsning, skrivning og læseforståelse er her altså masser af stof til samtaler omkring indholdet af billeder og tekst.
Appen er særdeles velegnet til børn med særlige behov.
Hjælp til opgaverne:
- Til det første billedes læse- og skrivedel læses instruktionerne højt
- For gentagelse trykkes på billedet
- I denne app skal barnet selv tolke hvilke sætninger, der passer til visse af billederne. Dette fremgår af instruktionen, når man trykker på billedet. Barnets valg bliver i disse tilfælde registreret som korrekte, uanset der trykkes på rød eller grøn knap.
- Tryk på taleboblerne i billederne og hør, hvad personerne siger
- Tryk på et ord i en sætning og det bliver læst højt
- Lyt, find og vælg ord fra stavehjælpens ordliste, når du skriver din egen tekst.
Pædagogisk grundlag
I billeder og sætninger er der lagt vægt på at inddrage sociale og følelsesmæssige sammenhænge, så barnet bl.a. med hjælp fra billedernes indhold og udtryk øver sig i at ”læse mellem linjerne” og lave følgeslutninger.
Der er 8 sætninger at vælge til eller fra på grøn og rød knap for hvert af de 12 billeder.
Sætningerne består af lydrette og ikke-lydrette ord.
Billederne støtter læseafkodningen, og barnet skal samtidig forstå indholdet af hver enkelt sætning for at kunne afgøre, om de passer til billedet.
På denne måde trænes både evnen til at afkode ordene og evnen til at forstå, hvad man har læst.
Den skriftlige formulering af egen sætning efter hvert billede udgør ydermere en vigtig del af den lyd- og stavetræning, som er et væsentligt grundlag for, at barnet udvikler sine læsefærdigheder.
Når barnet kender billeder og indhold fra læsning af den letteste sværhedsgrad (lix 4), er der tilegnet en forforståelse, som giver barnet optimale forudsætninger for senere at kunne læse den næste sværhedsgrad.
Med muligheden for læse- og skrivestøtte vil alle børn kunne udfordres med de krav, som passer til den enkeltes læseniveau og dermed opleve succes og læseglæde.
”Tim og Trine i dårligt humør” er udviklet i samarbejde med Wizkids.
Illustrationer: Karin Lindeskov
Stemmer: Alberte Schrøder Nielsen, Lau Breinholt Christensen og Marie Bach Hansen
Tekster: Læsevejleder Kirsten Bach
Øvrige apps i ”Tim og Trine-serien”:
”Lær at læse med Tim og Trine”
”Tim og Trine”
”På tur med Tim og Trine”
AppAdvice does not own this application and only provides images and links contained in the iTunes Search API, to help our users find the best apps to download. If you are the developer of this app and would like your information removed, please send a request to takedown@appadvice.com and your information will be removed.